Hollænder

Baggrund:                                                                                                                                       Racens oprindelse er ukendt, men kaniner med hollændertegninger ses på hollandske malerier fra 1500-tallet. Men det er først fra 1800-tallet, at man kan tale om en egentlig race.

Man skulle jo tro at en race, der går under navnet Hollænder, så også stammer fra Holland. Men det er nu ikke rigtigt. Kaniner med hollændelignende tegninger kendte man før 1800 i den belgiske provins Brabrant under navnet Brabocon. Englænderne kaldte dem Dutch Rabbit, og det er dem, der har æren af have fremavlet Hollænderen som den ser ud i dag.

Fra England kom Hollænderen til andre lande. I Tyskland udstilles den første gang i 1890. I Holland og Belgien omkring 1890'erne.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Hollænderen kom til Danmark. Racen blev ikke udstillet på den første danske udstilling i 1895. Den er dog med i standarden fra 1917. Racens udbredelse har svinget en del. Under 2. verdenskrig og årene derefter, var der penge i produktionen af kød, skind og uld. Hvilket gik udover en sportsrace som Hollænderen.

I dag er Hollænderen en af de mest udbredte tegningsrace. Det skyldes nok dens gode temperament og rolige væsen, lige som, dens gode evner for hop.

Kendetegn:                                                                                                                                                         Hollænderen er kendetegnet ved sin hollændertegning og forholdsvis lille størrelse.

Idealvægten ligger mellem 2,5 og 3,2 kg. Hvorfor Hollænderen hører til de små kaninracer. 

Japanertegnet Hollænder

Japanertegnede Hollænder

Blå Hollænder