Schecke-tegnet

Baggrund

Schecke-tegnede kaniner er kendt siden midten af 1800-tallet. Kaniner med farvet tegning er kendt siden 1600-tallet. Ældst af Scheckerne er Engelsk Schecke, der blev godkendt i 1891.

Kendetegn

Fælles for de fleste Schecke racer; Engelsk Schecke, Lille Tysk Schecke, Tysk Kæmpeschecke, og Dværgschecke er hovedets tegning, som derfor beskrives under et. Kroppens tegning er forskellig fra Engelsk Schecke og Lille Tysk Schecke, Tysk Kæmpeschecke og Dværgschecke, hvorfor de beskrives for sig.

Mecklenburger Schecke, der er kappetegnet, adskiller sig fra alle de øvrige Scheckeracer, hvorfor den behandles for sig.

Det lader det sig ikke gøre at fremavle dyr, der avler rent, eller blot delvis tegningen rent. Det skyldes, at standardtegnede dyr kun modtager scheckeanlægget fra den ene af forældrene, og et ikke-scheckeanlæg fra den anden af forældrene. Parres to standard-dyr, bliver gennemsnittet 25% hvidschecke, 50% standardtegnede og 25% ensfarvede, mens en parring mellem en hvidschecke og ensfarvede vil give 100% standardtegende dyr. Når denne kombination næsten ikke bruges, skyldes det to ting, huller i stamtavlerne, da ingen af forældrene kan bedømmes, og desuden er hvidscheckene svagere i konstitutionen end de øvrige, de vokser langsommere, er modtagelige for sygdomme og har stor dødelighed, det skyldes at der til scheckeanlægget er koblet et anlæg for en arvelig blodsygdom.